Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg i mit forfatterskab er meget inspireret af tegneserier, og jeg beskæftiger mig i det hele taget meget med det medie. Jeg er bl.a. anmelder for Dagbladet Information, og den seneste anmeldelse kan læses i dagens avis samt lige her. Det drejer sig om japanske Jiru Taniguchis helt fantastiske manga Min fjerne barndomsby.
Så kom der en pakke med posten. Jeg havde ikke bestilt noget, men hentede den på posthuset. Det viste sig at være fra Genner Skole i Rødekro, hvor jeg var på besøg hos 6. klasse engang før jul. Pakken indeholdt tegninger til mine bøger lavet af alle klassens elever – et udvalg er vist herover. Er det lige cool eller hvad? Tusind tak skal I have!
Hvad gør man, hvis ens datter er blevet bortført af et rumuhyre? Man tilkalder Kaptajn Prometeus – privatdetektiv med speciale i interplanetariske forbrydelser …
Det er oplægget til min nye serie om Kaptajn Prometeus, helten fra kolonikrigene i det ydre rum. Første bind er netop udkommet, andet bind er ved at blive tegnet, og tredje bind er allerede skrevet. Det er et univers, jeg morer mig fantastisk meget over at bevæge mig rundt i, og det tror jeg egentlig også læserne vil. De foreløbige anmeldelser tyder i al fald på det.
Bibliotekernes anmelder skriver, at han ”har oplevelsen af at sidde med en ret enestående historie”. Her anbefales bogen fra 9 år, for ”der er fuld fart på handlingen fra start til slut”, og han kalder det ”en spændende science fiction-bog, hvor læseren må vente utålmodigt på fortsættelsen”.
Tilsvarende tildeler Mai Misfeldt i Berlingske Tidende bogen 4 stjerner og mener bl.a., at ”Kaptajnen oprerer i et herligt mix af et fremtids- og fortids-univers”. Begge roser selvfølgelig også tegneren Lars Gabel, der ikke bare har lavet nogle fantastiske tegninger, men også været med til at sørge for, at bogen ærligt talt ser vanvittig godt ud.
Begge anmeldere gætter i øvrigt også bogens inspirationskilder og nævner Jules Verne, Sherlock Holmes, Tintin og Corto Maltese. Det er selvfølgelig ikke helt ved siden af. Men først og fremmest er historien vaskeægte steam punk. Og hvis du ikke ved, hvad det er er – så få fingrene i Kaptajn Prometeus!
Så er jeg færdig med forfatterbesøg ude omkring på skoler og biblioteker for i år. Det har været vildt spændende at møde en masse læsere – men også hårdt!
De sidste par måneder har jeg stort set ikke haft tid til at sætte mig foran computeren, så nu skal der snart skrives igen. Men det sluttede perfekt med et besøg på to skoler ved Sorø og Dianalund, hvor eleverne havde konkurreret om at lave den bedste nye forside til tredje bind af De 7 nøgler.
Den ene af vinderne er her. Det er Natasha fra 4.B. Den er da flot!
Så er der et nyt bind i serien Helvedesporten ude nu. Som sædvanlig har Peter Snejbjerg lavet nogle fantastiske tegninger. Dermed er vi nået halvvejs i serien, men jeg har allerede set hans tegninger til næste bind igen, og de er faktisk endnu federe!
Men foreløbig burde “Islabyrinten” altså være ved at havne ude på bibliotekerne – den har i al fald fået en fantastisk lektørudtalelse:”God, højdramatisk og spændende bog … der vil få mange læsere”.
Og så skal jeg også huske at bringe nyt om Kimura-serien. Der har været lidt stilstand et stykke tid, men forlaget forsikrer mig, at der er håb forude. Bind 6 skulle være ved at blive trykt et sted i Jylland netop nu, så bogen kan nok købes inden jul og er på bibliotekerne engang i det nye år. Bind 7 er også færdigtegnet, så den udkommer formodentlig i foråret. Og endelig er Simon Bukhave faktisk i gang med at tegne bind 8 allerede, så måske den når at komme inden sommerferien. Og dermed er serien faktisk afsluttet!
Et par af Simons skitser til sidste historie kan allerede ses her.
Man kan komme vidt omkring, når man skal holde forfatterforedrag. I sidste uge Ringkøbing, Vordingborg, Skovlunde og Århus – i denne uge Chile …
I går underholdt jeg sammen med en anden dansk forfatter, Lene Fauerby, en forbavsende stor mængde chilenere på den årlige bogmesse i Santiago. I dag gælder det to universiteter, og så går det videre til Valparaiso og La Serena resten af ugen.
Chilenerne er nysgerrige efter, hvordan det kan være, at vi har så megen god børnelitteratur i Danmark, så jeg har travlt med at fortælle om mine egne bøger og om hvordan Forfatterskolen for Børnelitteratur, hvor jeg underviser, fungerer. Og lidt tid til at turiste i Sydamerika er der da også …
De næste par måneder er der skolebesøg på programmet. Fra efterårsferien og til midten af december skal jeg besøge en klasse eller to stort set hver eneste dag og fortælle om mine bøger. Det bliver en regulær turné, og jeg glæder mig meget til at kaste mig ud i det.
Der bliver ikke meget tid til at skrive i, men det betyder ikke, at der bliver stilstand af den grund. Snart udkommer nemlig ingen ringere end Kaptajn Prometeus!
Smagsprøven herover er en af Lars Gabels fantastiske tegninger fra første bind. Som I kan se, foregår historien i gamle dage. Men nogle gamle dage der ikke er helt, som vi kender dem. Man kan flyve til fjerne planeter i dampdrevne rumraketter, og kaptajn Prometeus selv kører i den lokomobil, der kommer drønende på billedet, når han skal ud og fange forbrydere. Han er nemlig privatdetektiv i New Amsterdam med speciale i interplanetariske sager …
Forvirret? Det er der al grund til at være, men snart kommer bogen som sagt, og så skal jeg nok vende tilbage med opklaring. Jeg kan dog roligt afsløre, at det bliver helt vildt spændende!
Nogle gange går det hurtigt! Nu er der i al fald udkommet en samlet udgave af de seks Sarin-bøger. Og den ser vildt godt ud. Indbundet og tyk som en rigtig roman, men let at læse og med tegninger i farve på hver eneste side. Det er sådan, en bog skal være!
Jeg har skrevet historierne sådan, at hver eneste kan læses for sig, men de hænger alle sammen som kapitler i den lange beretning om Sarins forsøg på at finde sine rigtige forældre i en farlig fantasy-verden med venner og fjender – som det ikke altid er nemt at kende forskel på. Derfor føles det også ekstra godt at se historierne samlet i ét bind. En fantasy-roman man kan sluge på én dag!
Så er vi endelig – efter nogle irriterende forsinkelser – nået til vejs ende med fantasy-serien om Sarin. Sjette og sidste bind er nu kommet, og med Sarin og Stjernetårnet får historien endelig sin afrunding. Tak til alle jer der har hængt med undervejs!
Sarin har været sjov at skrive – det er efterhånden længe siden, jeg blev færdig – ikke mindst efter at serien også er blevet en succes i Norge. Den svenske udgave skulle vist også være lige på trappen, og så er der en engelsksproget version, som jeg forleden så annonceret på en tyrkisk hjemmeside!
Bogen skulle snart dukke op på bibliotekerne, den har i hvert fald som de forrige bind fået en god anmeldelse i lektørudtalelserne:
”Fin læsetræningsserie fra 8 år til fantasy-hungrende begynderlæsere … Serien er tidligere sammenlignet med Drageherren blot i en lettere udformning … De, der mangler fantasybøger for begynderlæsere, får her en god serie, der kan være med til at opfylde behovet.”
Der er i øvrigt rygter om at en samlet udgave af de seks bøger skulle være undervejs. Jeg ved ikke noget med sikkerhed endnu, men det ville være rigtig fedt. Hver af de seks bøger er jo tænkt som et kapitel i en roman, så det ville være godt at se dem alle samlet i et bind.
Nå ja, succes er det vel endnu for tidligt at tale om, men Nattens Børn er jo altså netop begyndt at udkomme i Sverige. Dvs. de to første bind udkom i begyndelsen af sommeren, og de to sidste kommer snart. Man kan se mere her.
Jeg sneg mig ud fra en heavy metal-festival i Göteborg for at finde byens svar på Fantask (den fantastiske boghandlerkæde Science Fiction Bokhandeln) for at kontrollere, at de havde fået de rigtige gyserbøger op på hylderne. Min ven Uffe – som jeg startede med at lave vampyrhistorier sammen med for, puh ha, 25 år siden – skyndte sig at forevige det svedglinsende øjeblik, hvor jeg for første gang så mig selv i en udenlandsk boghandel …
Bøgerne er forresten også for nylig blevet solgt til Grækenland. Og Indien forsøger vist også at få råd til at kaste sig over serien. Så flere billeder fra fremmede himmelstrøg snart. Forhåbentlig.
Jeps, det er rigtig mange bøger. Sindssygt mange. Og jeg har skrevet dem alle sammen! Der er lige kommet den årlige opgørelse fra bibliotekerne som fortæller, hvor mange bøger, de har stående. Og rundt omkring på landets biblioteker er der altså over 30.000 eksemplarer af mine bøger. Det er helt vildt …
Jeg må hellere huske at fortælle, at Sarin i Saltminen endelig er udkommet. Hele serien har jo været forfærdeligt forsinket, men nu er femte bind altså endelig på gaden. Og sjette bind – som er det afsluttende – er vist endda ved at blive trykt netop nu.
Så der er håb forude for alle dem, der venter. Den lange forsinkelse har faktisk gjort, at serien er i den priviligerede situation, at der er læsere i både Danmark, Norge og Sverige, der har rykket for den. Det er egentlig meget fedt at prøve … selv om jeg da ville have foretrukket, at serien ikke havde været så lang tid undervejs.
Sarin i Saltminen er også blevet anmeldt af bibliotekerne, og her bliver den kaldt “er sikkert hit” og “endnu en veldrejet bog, der kan være med til at stimulere børns læselyst”.
Og de fem stjerner? Det er såmænd den seneste ameldelse af min nye roman I Herrens navn i Berlingske Tidende. Det er jo også meget rart!
Så er der dukket endnu et par anmeldelser af I Herrens navn op – og de er virkelig gode! Den første er af Steffen Larsen i Politiken, og han konkluderer rask:
”Man mærker historiens vingesus … I Herrens navn er møgspændende og raffineret skruet sammen.”
Derudover hedder det bl.a., at forfatteren (altså mig!) ”kender de små tricks med antydninger og ophold på de rigtige steder og – det er vigtigt! – ikke for meget med forklaring og belæring”.
Bibliotekernes anmeldelse – den såkalte lektørudtalelse – er ikke mindre fedtet med de positive ord:
”Bogen kan læses af både drenge og piger i 12-16-årsalderen. Interesse for Danmarks og Nordens historie er en fordel, men den er så elementært spændende, at den også er ren lystlæsning … Fortællingen er baseret på historiske facts og er levende og troværdig. Lugte og synsindtryk er beskrevet så sanseligt, at læseren føler sig hensat til fangehul og slagmark. Som altid er Benni Bødkers sprog flot … velskrevet historisk roman om en dramatisk periode i Danmarks historie. Sagnet om hvordan Dannebrog faldt ned fra himlen, sandt eller usandt, styrker autenticiteten.”
Politikens anmelder benytter i øvrigt lejligheden til at konstatere, at der er gang i de historiske romaner for tiden. Det må man sige. I Herrens navn er udkommet stort set samtidig med Josefine Ottesens Slægtens offer og Annemette Sørensens Fangen på Djævleøen, der begge to også tager deres emne fra Danmarkshistorien. Det passer mig fint, at der er gang i genren, for den historiske fortælling er noget af det mest interessante at beskæftige sig med efter min mening …
Af en eller anden grund er det kun bøger for voksne, der anmeldes så snart de udkommer. Børnebøger bliver anmeldt sådan klatvis. Det kan nu også have sin charme, at der hele tiden kommer omtaler dumpende. Specielt hvis de er gode, selvfølgelig, som fx anmelderen K.E. Watz fra avisen Folketidende, der har kastet sig over I Herrens navn og nu slet ikke kan få armene ned:
”Han kan skrive, så læseren synes at befinde sig midt i handlingen. Det virker grangiveligt, som om forfatteren har været en tur tilbage i 1200-tallet med tidsmaskinen, så levende skildrer han miljøer, folk og fæ. I Herrens navn er en roman, der får tyngde af de historiske fakta og samtidig lethed og flugt af den eventyrlystne Kristines oplevelser. Den må være lige til at filmatisere!”
Det kunne da være sjovt, hvis en filmmand havde lyst til at bruge ubegribeligt mange penge på en masse middelalderkulisser og kastede sig over min korstogshistorie …
Barske sager! Troldspejlet – Danmarks bedste formidling af film, tegneserier, bøger og spil – er lige kommet med en rigtig fin anmeldelse af I Herrens navn.
“Det driver med blod, lig og indvolde,” skriver de, men det er vist ikke negativt ment … De foreslår dog, at sarte sjæle nok skal holde sig væk! “Kirstines oplevelser i Estland er både spændende og ret barske,” slutter anmeldelsen. “Man behøver absolut ikke at være specielt historieinteresseret for at kunne lide bogen, da det i bund og grund bare er en god historie fyldt med drama og action.”
Læs resten af ‘BLOD, LIG OG INDVOLDE’
Sådan skal det gøres!
Jeg var en tur i Stege i dag for at fortælle om mine bøger for tre femteklasser. Jeg er tit ude på skoler og fortælle, og det plejer altid at være en god oplevelse. Men i dag var det ekstra sjovt, for eleverne var vildt godt forberedt. De havde læst og læst i mine bøger og var fulde af gode spørgsmål. Og da jeg ankom stod der tre store tavler, hvor de havde skrevet anmeldelser af mine bøger og lavet tegninger til dem. Det er da fedt!
Jeg nåede at få taget et par billeder med min mobil, inden jeg gik i gang med at læse lidt højt fra min nye roman, I Herrens navn, fortælle om arbejdet med Nattens Børn og hvad eleverne ellers ville høre om.
Der er en ultrakort anmeldelse af min nye roman I Herrens navn i gratisavisen 24 Timer i dag. Den er desværre skrevet af en anmelder uden megen forstand på hverken historie eller litteratur, men det slår mig, at den faktisk er principielt interessant. Anmelderen forsøger nemlig at så tvivl om bogens troværdighed, fordi sproget er ”nutidigt uden forsøg på at konstruere noget, der kunne have fungeret i 1219”.
Læs resten af ‘HISTORISK KORREKTHED?’
Nu er min nye roman, I Herrens navn, endelig på gaden!
Vi skriver år 1219, og pigen Kirstine bliver tvunget med på kongens korstog til de barbariske hedninge ovre østpå. Krigen bliver en barsk oplevelse for hende, men midt i volden og gruen kommer hun også på sporet af en fantastisk skat …
Bogen vil egne sig fint til undervisning i et vigtigt stykke Danmarkshistorie – om dengang Dannebrog måske faldt ned fra himlen – men den er først og fremmest tænkt som en god historie. Den er allerede blevet anmeldt på KultuNaut, og her er de heldigvis enige i, at begge dele er lykkes:
” … lugte, følelser og synsindtryk er beskrevet så godt, at man føler, man er med som statist i historien. Man kan lugte fangehullet, Kirstine bliver smidt ned i og selv mærke kvalmen i maven, da Kirstine sættes til at flytte døde mennesker … Den er egnet for både drenge og piger og vil sikkert især være et hit for unge, der er historieinteresserede og kan lide en god og velskrevet bog bygget på historiske facts. Bogen kan dog også læses som ren fornøjelseslæsning – også af nogle, som aldrig har hørt om, at Dannebrog skulle være faldet ned fra himlen ovre i Estland.”
Hele anmeldelsen kan læses her. Anmelderen mener i øvrigt, at der helt sikkert må komme en 2’er. Hm, det var nu egentlig ikke planen …
Så er der søreme ikke længe til, at I Herrens navn udkommer. Altså min nye roman!
Faktisk er den så tæt på, at omslaget allerede er klar. Det ser jo vildt godt ud, men det er ikke så mærkeligt, for det er lavet af Peter Madsen. Ham der siden 1976 har tegnet Valhalla-tegneserien, der forresten snart nærmer sig sin afslutning. Jeg har været fan af Peter Madsen, siden jeg første gang faldt over Valhalla i krybberne på børnebiblioteket. Og jeg tror faktisk, at det må være omkring 18 år siden, jeg første gang sendte ham et fanbrev. Så jo, jeg er ret stolt over at have ham på forsiden!
I Herrens navn handler i øvrigt om en pige ved navn Kirstine, der havner på et dansk korstog i 1219. Den er ret spændende og fuld af mystiske riddere, lumske munke, hårde kampe og fantastiske skatte. Og så er det selvfølgelig også et stykke Danmarkshistorie om dengang Dannebrog måske/måske ikke faldt ned. Men mere om det, når bogen er på gaden!
Så er der gang i afstemningen til årets Orla-pris. Husk at gå ind og stemme på Kimura med det samme. Det gøres lige her. Og hvis du ikke kan finde ud af hvordan, så er der ligefrem en vejledning her. Man skal både stemme og afgive point. Mange point! Man kan såmænd også lægge sine egne anmeldelser af bøgerne ind, så den opfordring er hermed givet videre.
Det hele løber frem til 12. marts. Så se nu at få stemt på samuraierne straks!
