Af en eller anden grund er det kun bøger for voksne, der anmeldes så snart de udkommer. Børnebøger bliver anmeldt sådan klatvis. Det kan nu også have sin charme, at der hele tiden kommer omtaler dumpende. Specielt hvis de er gode, selvfølgelig, som fx anmelderen K.E. Watz fra avisen Folketidende, der har kastet sig over I Herrens navn og nu slet ikke kan få armene ned:
”Han kan skrive, så læseren synes at befinde sig midt i handlingen. Det virker grangiveligt, som om forfatteren har været en tur tilbage i 1200-tallet med tidsmaskinen, så levende skildrer han miljøer, folk og fæ. I Herrens navn er en roman, der får tyngde af de historiske fakta og samtidig lethed og flugt af den eventyrlystne Kristines oplevelser. Den må være lige til at filmatisere!”
Det kunne da være sjovt, hvis en filmmand havde lyst til at bruge ubegribeligt mange penge på en masse middelalderkulisser og kastede sig over min korstogshistorie …