Benni Bdker forfatter

Archive for august, 2009

SARIN I MÅL

tirsdag, august 11th, 2009

Så er vi endelig – efter nogle irriterende forsinkelser – nået til vejs ende med fantasy-serien om Sarin. Sjette og sidste bind er nu kommet, og med Sarin og Stjernetårnet får historien endelig sin afrunding. Tak til alle jer der har hængt med undervejs!

Sarin har været sjov at skrive – det er efterhånden længe siden, jeg blev færdig – ikke mindst efter at serien også er blevet en succes i Norge. Den svenske udgave skulle vist også være lige på trappen, og så er der en engelsksproget version, som jeg forleden så annonceret på en tyrkisk hjemmeside!

Bogen skulle snart dukke op på bibliotekerne, den har i hvert fald som de forrige bind fået en god anmeldelse i lektørudtalelserne:

”Fin læsetræningsserie fra 8 år til fantasy-hungrende begynderlæsere … Serien er tidligere sammenlignet med Drageherren blot i en lettere udformning … De, der mangler fantasybøger for begynderlæsere, får her en god serie, der kan være med til at opfylde behovet.”

Der er i øvrigt rygter om at en samlet udgave af de seks bøger skulle være undervejs. Jeg ved ikke noget med sikkerhed endnu, men det ville være rigtig fedt. Hver af de seks bøger er jo tænkt som et kapitel i en roman, så det ville være godt at se dem alle samlet i et bind.

Benni Bdker forfatter
Illustration: Thomas Thorhauge