Benni Bdker forfatter

Archive for november, 2009

FORFATTERBESØG

lørdag, november 28th, 2009

Natasha_4B
Så er jeg færdig med forfatterbesøg ude omkring på skoler og biblioteker for i år. Det har været vildt spændende at møde en masse læsere – men også hårdt!

De sidste par måneder har jeg stort set ikke haft tid til at sætte mig foran computeren, så nu skal der snart skrives igen. Men det sluttede perfekt med et besøg på to skoler ved Sorø og Dianalund, hvor eleverne havde konkurreret om at lave den bedste nye forside til tredje bind af De 7 nøgler.

Den ene af vinderne er her. Det er Natasha fra 4.B. Den er da flot!

NYT FRA HELVEDE OG KIMURA

søndag, november 22nd, 2009

Helvede
Så er der et nyt bind i serien Helvedesporten ude nu. Som sædvanlig har Peter Snejbjerg lavet nogle fantastiske tegninger. Dermed er vi nået halvvejs i serien, men jeg har allerede set hans tegninger til næste bind igen, og de er faktisk endnu federe!

Men foreløbig burde “Islabyrinten” altså være ved at havne ude på bibliotekerne – den har i al fald fået en fantastisk lektørudtalelse:”God, højdramatisk og spændende bog … der vil få mange læsere”.

Og så skal jeg også huske at bringe nyt om Kimura-serien. Der har været lidt stilstand et stykke tid, men forlaget forsikrer mig, at der er håb forude. Bind 6 skulle være ved at blive trykt et sted i Jylland netop nu, så bogen kan nok købes inden jul og er på bibliotekerne engang i det nye år. Bind 7 er også færdigtegnet, så den udkommer formodentlig i foråret. Og endelig er Simon Bukhave faktisk i gang med at tegne bind 8 allerede, så måske den når at komme inden sommerferien. Og dermed er serien faktisk afsluttet!

Et par af Simons skitser til sidste historie kan allerede ses her.

BAG ANDESBJERGENE

onsdag, november 4th, 2009

Print
Man kan komme vidt omkring, når man skal holde forfatterforedrag. I sidste uge Ringkøbing, Vordingborg, Skovlunde og Århus – i denne uge Chile …

I går underholdt jeg sammen med en anden dansk forfatter, Lene Fauerby, en forbavsende stor mængde chilenere på den årlige bogmesse i Santiago. I dag gælder det to universiteter, og så går det videre til Valparaiso og La Serena resten af ugen.

Chilenerne er nysgerrige efter, hvordan det kan være, at vi har så megen god børnelitteratur i Danmark, så jeg har travlt med at fortælle om mine egne bøger og om hvordan Forfatterskolen for Børnelitteratur, hvor jeg underviser, fungerer. Og lidt tid til at turiste i Sydamerika er der da også …

Benni Bdker forfatter
Illustration: Thomas Thorhauge