Så er Mordbrand endelig udkommet! Den er frisk fra trykken og ser mægtig cool ud. Det er blevet en lille, tyk bog med Søren Jessens seje omslag. Den ligner nærmest sådan en god gammeldags pulp fiction-roman.

Mordbrand kan købes her eller bestilles hos enhver boghandel. Og ikke mindst kan du drøne ned på dit lokale biliotek eller skolebibliotek og bede dem om at skaffe den hjem. Hvis du først vil have en smagsprøve, kan den findes her!

Og så er der jo også kommet en side med tekster om Mordbrand!

Jeg er ikke den store netsurfer, men engang imellem kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at google mig selv. Her til aften faldt jeg derfor over en podcast (hedder det vist!), der handler om forfatterblogs. Der bliver denne side også pænt omtalt, så gå ind på BlogMagasinet og tjeck det ud. Det ser meget spændende ud!

Jeg er i gang med at rydde op i alle de papirer, jeg har samlet sammen i forbindelse med arbejdet på min næste roman, Mordbrand. Der er en hel mappe fuld af ting fra min research og min planlægning. Som eksempel kan et kapitel fra bogen, der viser min brug af research om at være i fængsel, læses her.

Jeg arbejder som regel på den måde, at jeg først får en idé til nogle personer eller en del af plottet. Med Mordbrand var det bare noget med ”en pæn dreng, der ser noget han ikke skulle have set – og så en brand på et asylcenter”. Ikke ret meget mere end det, men så begynder jeg at udbygge personerne, finder ud af hvem de er og den slags og får mere styr på selve historiens udvikling. Derefter laver jeg en egentlig synopsis. Det er sådan en slags resume af historien, hvor jeg skitserer hele sammenhængen og udviklingen. (mere…)

De sidste par dage har jeg været på Vallekilde Højskole sammen med min gode ven og forfatterkollega Simon Pasternak. Vi skulle lave en work shop om kriminallitteratur. Hvordan man finder den gode krimi, og hvordan man skriver den. Eftersom vi begge to selv har krimier på samvittigheden – og begge har en på vej her efter sommerferien – tog vi bl.a. udgangspunkt i vores egne historier.

Min næste roman er nemlig krimien Mordbrand. Mens jeg sad på højskolen og planlagde mit oplæg, kom jeg til at tænke på, at jeg havde skrevet historien samtidig med, at jeg læste en masse af de gamle krimier for børn, som lige er blevet genudgivet. Jan, Kim, De fem og den slags (som jeg bl.a. har skrevet om her og her. Og min roman er nok præcis det modsatte af dem.
(mere…)

Én gang om året kommer der en opgørelse over, hvor mange bøger bibliotekerne har stående af hver enkelt forfatter. Jeg har lige fået min opgørelse. Af den fremgår det, at jeg har 11.189 bøger ude på hylderne! Det er ret vildt at forestille sig.

Gad vide hvor meget sådan lidt over 10.000 bøger egentlig fylder? Lagt oven på hinanden. Eller ved siden af hinanden. Mon ikke man rigeligt kan nå op til toppen af Rundetårn eller noget i den stil? Jeg orker ikke engang at tænke på, hvor mange sider det egentlig drejer sig om. Eller hvor mange ord!

Første gang jeg fik sådan en opgørelse, havde jeg 237 bøger på bibliotekerne. Så det går bestemt den rigtige vej!

Jeg er i fuld gang med at skrive min nye roman. Den kommer til at hedde Mordbrand, og som titlen vel også antyder, er det en krimi. Billedet er Søren Jessens tegning til bogens forside, som han netop er blevet klar med. Den kommer til at se cool ud!

Jeg har i lang tid gerne ville skrive i den genre. Min første roman, Helvedesmaskinen, var en krimi, men den var også så meget andet: historisk roman, tidsportræt – og en kulørt hyldest til alle de 100 år gamle historier om superskurke og geniale detektiver. Men nu kunne jeg altså ikke vente længere med at skrive en rigtig krimi, sådan en der foregår i nutiden og handler om opklaringen af en forbrydelse.

Som sagt er jeg godt i gang, og de første par kapitler af Mordbrand kan læses her som en smagsprøve
(mere…)

Letlæsningsbøger er sådan nogen, der kun kan lånes på bibliotekerne og i skolen. Ikke fordi de er så meget anderledes end alle andre børnebøger, men fordi de ikke bliver solgt i boghandlerne og mest bliver brugt i forbindelse med undervisning.

Og det er vel også kun godt, at der er nogle gode bøger, man gider læse, når man får dem stukket i hånden i skolen. Jeg ville i hvert fald gerne have haft noget mere af den slags, da jeg gik i skole. Jeg kan ikke huske, at vi læste andet end grå historier om børn, der vokser op i fattige familier og har det trist. Det bliver man også lidt trist af at læse.
(mere…)

En af de fedeste ting ved at skrive bøger er, at de tit skal illustreres. Jeg har altid været vild med tegneserier, så jeg går meget op i, hvem der laver forsider og tegninger til mine bøger. Selvfølgelig prøver jeg at få fat på nogen af dem, jeg synes specielt godt om – og det skader ikke, hvis jeg i forvejen kender dem som tegneserietegnere!

En af dem er Simon Bukhave som skal tegne min nye letlæsningsserie Kimura. Han havde en fantastisk tegneserie i antologien Blæk sidste år (jeg anmeldte den i Information, og den kan også læses her), så jeg vidste bare, at han skulle tegne et eller andet, jeg havde skrevet. I dag var jeg så til møde med ham, så vi kunne tale om, hvordan Kimura skulle tegnes. Og det kommer til at se rigtig fedt ud!
(mere…)

Jeg ved ikke, hvorfor så mange af mine historier handler om død og begravelse – og ikke mindst om folk der ikke vil forblive døde og begravede. Men denne gang er det altså ikke min egen skyld!

Forfatteren Kåre Bluitgen har i forbindelse med opførelsen af et teaterstykke på Frilandsmuseet bedt en række forskellige forfattere skrive en novelle om netop dette emne. Resultatet er blevet bogen Død og begravet, som netop er udkommet. Blandt forfatterne er Daniel Zimakoff, Nils Hartmann, Anne-Grethe Dahms m.fl. Og så altså mig.

(mere…)

Så er det nu der skal stemmes!

De nominerede bøger til årets Orla-pris er offentliggjort, og Nattens Børn er selvfølgelig med. Så skynd dig ind på DRs hjemmeside og afgiv en stemme og point for første bind, Vampyrfesten. Der er også uddrag af bogen, og man kan få læst første kapitel højt.

Af en eller anden grund er Vampyrfesten med i kategorien ”bedste ungdomsroman”. Det giver ærlig talt ikke nogen mening, for selv om den vist kan læses af de fleste aldersklasser (yngste og ældste læser jeg indtil nu har hørt fra er henholdvis 7 og 85 år!) er det en børnebog. Det gavner næppe bogens chancer for at vinde, at den er med i den forkerte kategori. Men pyt, det er fedt overhovedet at blive nomineret, og jeg er i fornemt selskab med bl.a. Josefine Ottesen, Bent Haller og Dennis Jürgensen.

(mere…)

Så er mine to nye bøger i serien ”Sagen om …” endelig udkommet! De har været annonceret et stykke tid, men først nu er trykkeriet blevet færdige med dem. Og de ser godt ud! Den ene hedder Gengangerkatten, og du kan læse et kapitel fra den samt se en videopræsentation tidligere i bloggen. Den anden hedder Uhyret fra Prag, og det er faktisk den af de to historier, jeg er gladest for. Det er begge to gysere, men baggrunden for Uhyret fra Prag er helt speciel …

(mere…)

”Hvorfor skal man læse historier om ting, der ikke findes i virkeligheden?” blev jeg spurgt af en dreng forleden. Jeg er tit på forfatterbesøg på skoler (og andre steder) og fortælle om mit forfatterskab og om gysere og kriminalhistorier. I sidste uge besøgte jeg således Den franske skole på Frederiksberg og skulle fortælle 80 elever, om hvordan man skriver en gyserhistorie og om mine vampyr-historier Nattens Børn. Den slags er altid sjovt, fordi jeg som forfatter – der ellers bare sidder og arbejder for mig selv ved mit skrivebord derhjemme – får mulighed for at møde dem, der rent faktisk læser mine bøger og snakke med dem og svare på spørgsmål.

(mere…)

Har du nogen sinde prøvet at lytte til en gyserfilm? Altså når man lukker øjnene, fordi det er lige ved at blive alt for farligt – så er det, at den faktisk bliver endnu mere skræmmende! For hvad er mere uhyggeligt, end lyden af slæbende skridt i en korridor, vinden der hyler uden for og en ulv, hvis tuden kommer stadig nærmere og nærmere …

En rigtig gyserhistorie skulle faktisk laves med lyde. Måske er det derfor, sådan nogle historier er så gode til højtlæsning.

Og hvis du ikke lige kan finde en voksen, der tør læse højt af mine vampyrbøger om Nattens Børn, så er der endelig hjælp at hente. Alle fire bøger er nemlig lige kommet som lydbøger. De er ganske vist ikke dramatiseret med lydeffekter og den slags, selv om det kunne være sjovt, men jeg har lige hørt dem, og de er indlæst fremragende af en skuespiller, så man sagtens kan forestille sig resten selv.

(mere…)

Jeg har lige opdaget, at Helvedesmaskinen – min første roman – kan fås i boghandlen igen. Og denne gang til den fantastiske pris af kr. 149,- Det er noget i retning af det halve af, hvad den kostede, da den udkom i 2004. Det er fedt, at den nu endelig er til at betale for alle andre end bibliotekerne, og den burde kunne fås eller bestilles i alle boghandler.

Helvedesmaskinen handler om overklassedrengen Urban, der sammen med Emma, Danmarks første kvindelige privatdetektiv, opklarer en sag om et mystisk tyveri fra en urmagerbutik. Men ret snart finder de ud af, at mysteriet er meget større end som så. Måske ligefrem et terroristangreb på den russiske zar under et ophold i København! Det hele foregår i 1880’erne med brosten og gaslys og ender gevaldig spektakulært. (mere…)

Mikael, ham der laver min hjemmeside, er fuld af gode ideer. Nogle gange også lidt for gode ideer. Fx syntes han, at vi absolut skulle lave en videopræsentation af Gengangerkatten, min nye letlæsningsbog, der netop er udkommet.

Det sagde jeg naturligvis nej til. Jeg er sådan en der sidder ved computeren og finder på historier (eller står med opvasken og finder på historier, eller cykler af sted i regnvejr og finder på historier etc.) og ikke en der drømmer om at være på tv. Men på den anden side er der vel også grænser for, hvor krukket man kan være. Og Mikael var ret god til at argumentere for, at det jo bare var et eksperiment. Bare for at se hvor langt man kan komme med et helt almindeligt digitalkamera.

(mere…)

Det er sandelig en god tid at være vampyr i! Her gik jeg lige og troede, at der ikke ville komme flere anmeldelser af min serie Nattens Børn. De to sidste bind hedder Dragens tegn og Mørkets fyrstinde og udkom lige inden jul. Her afsluttes sagaen om de to børn Edvard og Agnes, der er oppe imod en by fuld af vampyrer og en ældgammel, udød fyrstinde fra Karpaterne! Og så er det pludselig igen begyndt at vældte ind med flotte anmeldelser. I dag har Steffen Larsen skrevet om dem i Politiken:

“Nattens Børn er skrevet på tusmørke og flaksende skygger. Det er vampyrbøger med hjerte og smerte. De rammer et sted, hvor man ikke er forberedt.” … “Benni Bødkers serie om Nattens Børn er fortalt som en drøm fra vampyrlandets velkendte landskaber. Her er ikke brug for undskyldninger eller forklaringer, når hylderne tømmes for frygt og ondskab. Forfatteren kender sit stof til sidste blodsdråbe, derfor kan han lege med genren og skabe sin særlige stemning af gys og gaslys. Uhyggen gemmer sig i tonefaldet.”

(mere…)

Tror du på spøgelser? Altså døde mennesker, der ikke kan finde hvile og går igen? Jeg er ret skeptisk. De fleste såkaldte beviser på overnaturlige fænomener plejer ved nærmere undersøgelse at vise sig at være humbug. Og mange personer tjener fedt på at udnytte folks tro på spøgelser og den slags. Folk der lever af at fordrive spøgelser, som ingen andre kan se … I avisen læste jeg et interview med sådan en svindler og fik lyst til at bruge hende i en af mine historier.

Resultatet er blevet Gengangerkatten, en spøgelseshistorie der foregår på Rosenborg slot i København. Bogen er en del af serien Sagen om … og har pigen Janina i hovedrollen. Hun er ikke helt almindelig, for hun har en særlig evne til at opdage overnaturlige fænomener. Hun møder flere poltergejster, gengangere og mystiske bankeånder på en efterårsferie, end de fleste gør i løbet af et helt liv!

Gengangerkatten udkommer på forlaget Gyldendal i marts. Hvis du ikke kan vente på, at dit bibliotek får indkøbt den, kan du også læse første kapitel af bogen, hvis du klikker her.

Jeg er forfatter. Jeg skriver bøger. Noget så gammeldags som tekst trykt på papir. Ingen interaktivitet. Intet der kan bevæge sig. Ingen lyde. Ingen gratis download. Blot en 500 år gammel teknologi, der af en eller anden grund aldrig bliver forældet.

Jeg tror nemlig, at gammeldags bøger altid vil være det bedste sted at fortælle historier! Men til gengæld er der så mange andre ting, en bog ikke kan. Bogen er envejskommunikation. Læseren kan ikke henvende sig til forfatteren. Man får kun det at vide, der står på siderne. Ikke noget om tankerne bag. Inspirationen. Forhistorien. Arbejdet.

Alt det vil man til gengæld kunne finde her!

(mere…)