Benni Bdker forfatter

BLANDEDE BOLCHER

I dag kom de første omtaler af Mordbrand, min nye roman, og de er noget af en blandet omgang. I Berlingske Tidende har Karin Esmann Knudsen skrevet en udmærket anmeldelse, hvor det bl.a. hedder, at

”Benni Bødkers krimi tager fat i aktuelle problemstillinger og løser dem med blik for realiteterne og uden hensyntagen til politisk korrekthed. Det er en socialrealistisk krimi, hvor tilfældighederne kommer til at bestemme forløbet, og det er på mange måder et godt projekt. Hverken Anders eller Andrea er særlig heltemodige, men de er troværdige skikkelser, som man får sympati for. Man følger forløbet fra henholdvis Anders og Andreas synsvinkel. De er begge outsidere i forhold til deres miljø, og det forøger den spændingseffekt, der ligger i at se de samme begivenheder fra henholdsvis det kriminelle miljø og politiets side.”

Hun har nogle forbehold over for slutningen og synes ikke, bogen tager nok ”fat om problemstillingen i forhold til integrationsproblematikken”. Det kan jeg nu godt leve med.

Men i Politikens anmeldelse er tonen en helt anden. Her giver anmelderen Steffen Larsen nærmest bogen tørt på. Den er ”hyggelig”, hvad den åbenbart ikke må være, sproget er ”for poleret”, og han kan heller ikke lide historien. Så er der ligesom ikke så meget tilbage! Det virker næsten, som om Steffen Larsen er skuffet. Han slutter nemlig anmeldelsen af med at rose mine tidligere bøger: ”Benni Bødker har skrevet én formidabelt god bog. Helvedesmaskinen er hyggelig på den gode måde. Han har skrevet fire glasklare vampyrbøger under fællestitlen Nattens Børn.”

Den sidste del af anmeldelsen er jeg naturligvis enig i!

One Response to “BLANDEDE BOLCHER”

  1. Zenia siger:

    Det er jo ærlig snak. Jeg synes, at det er rigtig godt og konstruktivt af dig, at nævne både de gode og de lunkne anmeldelser.
    Og heldigvis læser ungerne ikke Politiken – de læser dine bøger 🙂

Leave a Reply

Benni Bdker forfatter
Illustration: Thomas Thorhauge