De næste par måneder er der skolebesøg på programmet. Fra efterårsferien og til midten af december skal jeg besøge en klasse eller to stort set hver eneste dag og fortælle om mine bøger. Det bliver en regulær turné, og jeg glæder mig meget til at kaste mig ud i det.

Der bliver ikke meget tid til at skrive i, men det betyder ikke, at der bliver stilstand af den grund. Snart udkommer nemlig ingen ringere end Kaptajn Prometeus!

Smagsprøven herover er en af Lars Gabels fantastiske tegninger fra første bind. Som I kan se, foregår historien i gamle dage. Men nogle gamle dage der ikke er helt, som vi kender dem. Man kan flyve til fjerne planeter i dampdrevne rumraketter, og kaptajn Prometeus selv kører i den lokomobil, der kommer drønende på billedet, når han skal ud og fange forbrydere. Han er nemlig privatdetektiv i New Amsterdam med speciale i interplanetariske sager …

Forvirret? Det er der al grund til at være, men snart kommer bogen som sagt, og så skal jeg nok vende tilbage med opklaring. Jeg kan dog roligt afsløre, at det bliver helt vildt spændende!

Nogle gange går det hurtigt! Nu er der i al fald udkommet en samlet udgave af de seks Sarin-bøger. Og den ser vildt godt ud. Indbundet og tyk som en rigtig roman, men let at læse og med tegninger i farve på hver eneste side. Det er sådan, en bog skal være!

Jeg har skrevet historierne sådan, at hver eneste kan læses for sig, men de hænger alle sammen som kapitler i den lange beretning om Sarins forsøg på at finde sine rigtige forældre i en farlig fantasy-verden med venner og fjender – som det ikke altid er nemt at kende forskel på. Derfor føles det også ekstra godt at se historierne samlet i ét bind. En fantasy-roman man kan sluge på én dag!

Så er vi endelig – efter nogle irriterende forsinkelser – nået til vejs ende med fantasy-serien om Sarin. Sjette og sidste bind er nu kommet, og med Sarin og Stjernetårnet får historien endelig sin afrunding. Tak til alle jer der har hængt med undervejs!

Sarin har været sjov at skrive – det er efterhånden længe siden, jeg blev færdig – ikke mindst efter at serien også er blevet en succes i Norge. Den svenske udgave skulle vist også være lige på trappen, og så er der en engelsksproget version, som jeg forleden så annonceret på en tyrkisk hjemmeside!

Bogen skulle snart dukke op på bibliotekerne, den har i hvert fald som de forrige bind fået en god anmeldelse i lektørudtalelserne:

”Fin læsetræningsserie fra 8 år til fantasy-hungrende begynderlæsere … Serien er tidligere sammenlignet med Drageherren blot i en lettere udformning … De, der mangler fantasybøger for begynderlæsere, får her en god serie, der kan være med til at opfylde behovet.”

Der er i øvrigt rygter om at en samlet udgave af de seks bøger skulle være undervejs. Jeg ved ikke noget med sikkerhed endnu, men det ville være rigtig fedt. Hver af de seks bøger er jo tænkt som et kapitel i en roman, så det ville være godt at se dem alle samlet i et bind.

Nå ja, succes er det vel endnu for tidligt at tale om, men Nattens Børn er jo altså netop begyndt at udkomme i Sverige. Dvs. de to første bind udkom i begyndelsen af sommeren, og de to sidste kommer snart. Man kan se mere her.

Jeg sneg mig ud fra en heavy metal-festival i Göteborg for at finde byens svar på Fantask (den fantastiske boghandlerkæde Science Fiction Bokhandeln) for at kontrollere, at de havde fået de rigtige gyserbøger op på hylderne. Min ven Uffe – som jeg startede med at lave vampyrhistorier sammen med for, puh ha, 25 år siden – skyndte sig at forevige det svedglinsende øjeblik, hvor jeg for første gang så mig selv i en udenlandsk boghandel …

Bøgerne er forresten også for nylig blevet solgt til Grækenland. Og Indien forsøger vist også at få råd til at kaste sig over serien. Så flere billeder fra fremmede himmelstrøg snart. Forhåbentlig.

Jeps, det er rigtig mange bøger. Sindssygt mange. Og jeg har skrevet dem alle sammen! Der er lige kommet den årlige opgørelse fra bibliotekerne som fortæller, hvor mange bøger, de har stående. Og rundt omkring på landets biblioteker er der altså over 30.000 eksemplarer af mine bøger. Det er helt vildt …

Jeg må hellere huske at fortælle, at Sarin i Saltminen endelig er udkommet. Hele serien har jo været forfærdeligt forsinket, men nu er femte bind altså endelig på gaden. Og sjette bind – som er det afsluttende – er vist endda ved at blive trykt netop nu.

Så der er håb forude for alle dem, der venter. Den lange forsinkelse har faktisk gjort, at serien er i den priviligerede situation, at der er læsere i både Danmark, Norge og Sverige, der har rykket for den. Det er egentlig meget fedt at prøve … selv om jeg da ville have foretrukket, at serien ikke havde været så lang tid undervejs.

Sarin i Saltminen er også blevet anmeldt af bibliotekerne, og her bliver den kaldt “er sikkert hit” og “endnu en veldrejet bog, der kan være med til at stimulere børns læselyst”.

Og de fem stjerner? Det er såmænd den seneste ameldelse af min nye roman I Herrens navn i Berlingske Tidende. Det er jo også meget rart!

Så er der dukket endnu et par anmeldelser af I Herrens navn op – og de er virkelig gode! Den første er af Steffen Larsen i Politiken, og han konkluderer rask:

”Man mærker historiens vingesus … I Herrens navn er møgspændende og raffineret skruet sammen.”

Derudover hedder det bl.a., at forfatteren (altså mig!) ”kender de små tricks med antydninger og ophold på de rigtige steder og – det er vigtigt! – ikke for meget med forklaring og belæring”.

Bibliotekernes anmeldelse – den såkalte lektørudtalelse – er ikke mindre fedtet med de positive ord:

”Bogen kan læses af både drenge og piger i 12-16-årsalderen. Interesse for Danmarks og Nordens historie er en fordel, men den er så elementært spændende, at den også er ren lystlæsning … Fortællingen er baseret på historiske facts og er levende og troværdig. Lugte og synsindtryk er beskrevet så sanseligt, at læseren føler sig hensat til fangehul og slagmark. Som altid er Benni Bødkers sprog flot … velskrevet historisk roman om en dramatisk periode i Danmarks historie. Sagnet om hvordan Dannebrog faldt ned fra himlen, sandt eller usandt, styrker autenticiteten.”

Politikens anmelder benytter i øvrigt lejligheden til at konstatere, at der er gang i de historiske romaner for tiden. Det må man sige. I Herrens navn er udkommet stort set samtidig med Josefine Ottesens Slægtens offer og Annemette Sørensens Fangen på Djævleøen, der begge to også tager deres emne fra Danmarkshistorien. Det passer mig fint, at der er gang i genren, for den historiske fortælling er noget af det mest interessante at beskæftige sig med efter min mening …

Af en eller anden grund er det kun bøger for voksne, der anmeldes så snart de udkommer. Børnebøger bliver anmeldt sådan klatvis. Det kan nu også have sin charme, at der hele tiden kommer omtaler dumpende. Specielt hvis de er gode, selvfølgelig, som fx anmelderen K.E. Watz fra avisen Folketidende, der har kastet sig over I Herrens navn og nu slet ikke kan få armene ned:

”Han kan skrive, så læseren synes at befinde sig midt i handlingen. Det virker grangiveligt, som om forfatteren har været en tur tilbage i 1200-tallet med tidsmaskinen, så levende skildrer han miljøer, folk og fæ. I Herrens navn er en roman, der får tyngde af de historiske fakta og samtidig lethed og flugt af den eventyrlystne Kristines oplevelser. Den må være lige til at filmatisere!”

Det kunne da være sjovt, hvis en filmmand havde lyst til at bruge ubegribeligt mange penge på en masse middelalderkulisser og kastede sig over min korstogshistorie …

Barske sager! Troldspejlet – Danmarks bedste formidling af film, tegneserier, bøger og spil – er lige kommet med en rigtig fin anmeldelse af I Herrens navn.

“Det driver med blod, lig og indvolde,” skriver de, men det er vist ikke negativt ment … De foreslår dog, at sarte sjæle nok skal holde sig væk! “Kirstines oplevelser i Estland er både spændende og ret barske,” slutter anmeldelsen. “Man behøver absolut ikke at være specielt historieinteresseret for at kunne lide bogen, da det i bund og grund bare er en god historie fyldt med drama og action.”
Read the rest of this entry »

Sådan skal det gøres!

Jeg var en tur i Stege i dag for at fortælle om mine bøger for tre femteklasser. Jeg er tit ude på skoler og fortælle, og det plejer altid at være en god oplevelse. Men i dag var det ekstra sjovt, for eleverne var vildt godt forberedt. De havde læst og læst i mine bøger og var fulde af gode spørgsmål. Og da jeg ankom stod der tre store tavler, hvor de havde skrevet anmeldelser af mine bøger og lavet tegninger til dem. Det er da fedt!

Jeg nåede at få taget et par billeder med min mobil, inden jeg gik i gang med at læse lidt højt fra min nye roman, I Herrens navn, fortælle om arbejdet med Nattens Børn og hvad eleverne ellers ville høre om.

Der er en ultrakort anmeldelse af min nye roman I Herrens navn i gratisavisen 24 Timer i dag. Den er desværre skrevet af en anmelder uden megen forstand på hverken historie eller litteratur, men det slår mig, at den faktisk er principielt interessant. Anmelderen forsøger nemlig at så tvivl om bogens troværdighed, fordi sproget er ”nutidigt uden forsøg på at konstruere noget, der kunne have fungeret i 1219”.
Read the rest of this entry »

Nu er min nye roman, I Herrens navn, endelig på gaden!

Vi skriver år 1219, og pigen Kirstine bliver tvunget med på kongens korstog til de barbariske hedninge ovre østpå. Krigen bliver en barsk oplevelse for hende, men midt i volden og gruen kommer hun også på sporet af en fantastisk skat …

Bogen vil egne sig fint til undervisning i et vigtigt stykke Danmarkshistorie – om dengang Dannebrog måske faldt ned fra himlen – men den er først og fremmest tænkt som en god historie. Den er allerede blevet anmeldt på KultuNaut, og her er de heldigvis enige i, at begge dele er lykkes:

” … lugte, følelser og synsindtryk er beskrevet så godt, at man føler, man er med som statist i historien. Man kan lugte fangehullet, Kirstine bliver smidt ned i og selv mærke kvalmen i maven, da Kirstine sættes til at flytte døde mennesker … Den er egnet for både drenge og piger og vil sikkert især være et hit for unge, der er historieinteresserede og kan lide en god og velskrevet bog bygget på historiske facts. Bogen kan dog også læses som ren fornøjelseslæsning – også af nogle, som aldrig har hørt om, at Dannebrog skulle være faldet ned fra himlen ovre i Estland.”

Hele anmeldelsen kan læses her. Anmelderen mener i øvrigt, at der helt sikkert må komme en 2’er. Hm, det var nu egentlig ikke planen …

Så er der søreme ikke længe til, at I Herrens navn udkommer. Altså min nye roman!

Faktisk er den så tæt på, at omslaget allerede er klar. Det ser jo vildt godt ud, men det er ikke så mærkeligt, for det er lavet af Peter Madsen. Ham der siden 1976 har tegnet Valhalla-tegneserien, der forresten snart nærmer sig sin afslutning. Jeg har været fan af Peter Madsen, siden jeg første gang faldt over Valhalla i krybberne på børnebiblioteket. Og jeg tror faktisk, at det må være omkring 18 år siden, jeg første gang sendte ham et fanbrev. Så jo, jeg er ret stolt over at have ham på forsiden!

I Herrens navn handler i øvrigt om en pige ved navn Kirstine, der havner på et dansk korstog i 1219. Den er ret spændende og fuld af mystiske riddere, lumske munke, hårde kampe og fantastiske skatte. Og så er det selvfølgelig også et stykke Danmarkshistorie om dengang Dannebrog måske/måske ikke faldt ned. Men mere om det, når bogen er på gaden!

Så er der gang i afstemningen til årets Orla-pris. Husk at gå ind og stemme på Kimura med det samme. Det gøres lige her. Og hvis du ikke kan finde ud af hvordan, så er der ligefrem en vejledning her. Man skal både stemme og afgive point. Mange point! Man kan såmænd også lægge sine egne anmeldelser af bøgerne ind, så den opfordring er hermed givet videre.

Det hele løber frem til 12. marts. Så se nu at få stemt på samuraierne straks!

Har du nogen sinde prøvet at være spærret inde i Cheops-pyramiden? Det kan være en ret uhyggelig oplevelse. Specielt hvis det sker en nat, hvor mumierne tilsyneladende kommer til live. Og jagter dig igennem de hemmelige gange!

Nå, ja, det er måske ikke hverdagskost, men det er i hvert fald, hvad Annika oplever i første bind af serien De syv nøgler, der nu endelig er på gaden. Der bliver syv bøger i alt, og bind to hedder Nanna. Hvad historierne handler om, vil jeg ikke røbe for meget af her. Blot at alle syv historier hænger sammen på meget snedig vis, og at hvert binds titel giver et spor til, hvad det hele drejer sig om!

Bibliotekerne har også allerede anmeldt seriens først bind – som forresten er tegnet af Mårdøn Smet, der som sædvanlig har overgået sig selv – og de er rigtig, rigtig glade for serien. Konklusionen er, at læserne “vil have svært ved at vente på de næste bøger i serien”. Der er masser af ros – “sproget flyder let og elegant” og “bogen er gennemillustreret med fantastisk flotte farve- og stregtegninger” – men det er jeg for at beskeden til at nævne her.

Derimod har jeg ikke noget imod at nævne, at sådan en god omtale forhåbentlig betyder, at bogen er på vej til en hulens masse biblioteker. Og så er det bare om at komme i gang med at læse og mærke uhyggen på egen krop!

Kimura-serien er netop blevet anmeldt i bladet Folkeskolen, der konkluderer at serien er “absolut anbefalelsesværdig!” Anmelderen skriver desuden, at “seriens struktur med tilbageblik, drømme og symbolik gør den velegenet til regulært litteraturarbejde på 3.-4. klasse-niveau. Mange drenge vil elske af læse om samuraier, sværdkampe og nunchakuer.”

Noget kunne tyde på, at Kimura dukker op i dansk-undervisningen ude i skolerne. Det synes jeg egentlig er ret vildt. Jeg husker mest min skolelæsning som noget med socialrealisme om skilsmissebørn og trange lejligheder i storbyen … Ret trist!

Jeg tror, jeg ville have elsket at læse om samuraier i skolen. Det er der så også rig lejlighed til nu, for her lige inden jul er fjerde bind af Kimura ankommet: “Buens vej”. Endnu engang har Simon Bukhave lavet nogle fantastiske illustrationer til historien om Kimuras forsøg på at klare sig engang ude i fremtiden …

Så er de nominerede til årets Orla-pris blevet annonceret, og i år har Kimura såmænd sluppet igennem nåleøjet. Det er da fedt med lidt kampsport i konkurrencen om årets bedste børnebøger!

Det er fjerde år i træk, jeg bliver nomineret til en Orla, men af en eller anden grund plejer jeg ikke at vinde. Det må være en fejl. I år er der i al fald også kamp til stregen. Kimura er nomineret i kategorien “bedste fantasy” (jeg ville nok ikke selv benævne den fantasy, men skidt pyt, der er både sværd og mærkelige væsener med i historierne). De andre nominerede er nogle farligt dygtige forfattere: Mette Finderup, Kenneth Bøgh Andersen, Alex Uth, Peter Gotthardt og Shane Brox. Jeg har læst et par af dem og har yderligere en af dem liggende på natbordet, så jeg ved allerede nu, at det er et hårdt felt!

Under alle omstændigheder skulle forløbet blive sådan, at man i løbet af januar og februar kan stemme på den bog, man synes skal vinde. Mere om det senere. I mellemtiden kan man blive klogere på Orla-prisen ved at klikke her.

Nå ja, og så er Sarin bind 4 endelig på gaden. Langt om længe! Løb ned på biblioteket og tving din bibliotekar til at få fat på den med det samme …

Så er det tid til den årlige bogmesse i Forum – 14.-16. november – hvor alle landets forlag og forfattere og tegnere og andet godtfolk viser, hvad de kan.

Om lørdagen skal jeg klokken 12 fortælle om Kimura-serien. Det bliver under overskriften “Manga og lystlæsning”, og jeg vil bl.a. fortælle noget om inspirationskilderne til serien, der jo skylder de japanske manga-tegneserier meget! Det bliver et kort oplæg, men kom alligevel forbi og hør mere. Læs mere om programmet her.

Der er i øvrigt al mulig grund til at fejre Kimura – serien er nemlig lige solgt til Norge! Så nu udkommer den i Norge, Sverige og Danmark. Det er da meget fedt!

Det var et smukt syn i går, da Gyldendal havde inviteret alle Dingoerne – forfattere og tegnere der laver letlæsningsbøger – til samvær. Over 70 i alle aldersklasser, fra de gamle veteraner til de helt nye fra Forfatterskolen for Børnelitteratur. Ingen tvivl om at der kommer til at være fuld fart over Dingo i lang tid fremover!

Og bedst af det hele blev aftenen afsluttet med uddelingen af den nye Dingo-pris “for lang og tro tjeneste”. Prisen og de 10.000 skattefri kroner gik til tegneren Mårdøn Smet, og det var så fortjent og rigtigt.

Og hvis nogen ikke allerede er overbevist om det, så bare vent til lidt senere i denne måned, hvor Mårdøns og min nye nye serie De 7 nøgler udkommer. I første omgang to bind, og derefter yderligere fem, som Mårdøn allerede er ved at arbejde på. Jeg tror roligt, jeg kan sige, at det bliver de flotteste letlæsningsbøger, der er udkommet i Danmark … Så er I advaret!

Så er der et par nye letlæsningsbøger på gaden, som snart skulle ramme bibliotekerne rundt omkring.

Den første er egentlig en rigtig gammel sag, som jeg fik ideen til under et ophold på Færøerne for nogle år siden. Ikke at den har noget med de tågede øer i nord at gøre. Historien hedder Luftalarm, og den er faktisk en art alternativ kapitel fra min roman Besættelse. Den foregår nemlig under den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig og handler om to drenge, der skal hjælpe en tysk pilot.

Bibliotekernes lektørudtalelse kalder den ”en spændende, realistisk og velskrevet fortælling om både det daglige liv og de ekstraordinære begivenheder, som danske børn kunne komme ud for under krigen”, og det kan jeg jo ikke være uenig i!

Den anden historie er noget mere aktuel. Den handler også om et par drenge, der pludselig er i stor fare. Denne gang er det dog deres egen skyld! Historien i Vidnet er nemlig inspireret af de seneste års optøjer på Nørrebro i København og handler om bål og brand i gaden.

”Spændende fortalt og hurtigt læst. Egenskaber, der appellerer til læsere, der ikke magter de tykke romaner … vedkommende læsning for målgruppen,” står der i bibliotekernes lektørudtalelse.