*****
- Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

”Han kender de små tricks med antydninger og ophold på de rigtige steder og – det er vigtigt! – ikke for meget med forklaring og belæring … I Herrens navn er møgspændende og raffineret skruet sammen.”
- Steffen Larsen, Politiken

”Han kan skrive, så læseren synes at befinde sig midt i handlingen. Det virker grangiveligt, som om forfatteren har været en tur tilbage i 1200-tallet med tidsmaskinen, så levende skildrer han miljøer, folk og fæ. I Herrens navn er en roman, der får tyngde af de historiske fakta og samtidig lethed og flugt af den eventyrlystne Kristines oplevelser. Den må være lige til at filmatisere!”
- K.E. Watz, Folketidende

”Bogen kan læses af både drenge og piger i 12-16-årsalderen. Interesse for Danmarks og Nordens historie er en fordel, men den er så elementært spændende, at den også er ren lystlæsning … Fortællingen er baseret på historiske facts og er levende og troværdig. Lugte og synsindtryk er beskrevet så sanseligt, at læseren føler sig hensat til fangehul og slagmark. Som altid er Benni Bødkers sprog flot … velskrevet historisk roman om en dramatisk periode i Danmarks historie. Sagnet om hvordan Dannebrog faldt ned fra himlen, sandt eller usandt, styrker autenticiteten.”
- Ulla Møller, DBC

“Det driver med blod, lig og indvolde … Man behøver absolut ikke at være specielt historieinteresseret for at kunne lide bogen, da det i bund og grund bare er en god historie fyldt med drama og action.”
- Troldspejlet

”Lugte, følelser og synsindtryk er beskrevet så godt, at man føler, man er med som statist i historien. Man kan lugte fangehullet, Kirstine bliver smidt ned i og selv mærke kvalmen i maven, da Kirstine sættes til at flytte døde mennesker … Den er egnet for både drenge og piger og vil sikkert især være et hit for unge, der er historieinteresserede og kan lide en god og velskrevet bog bygget på historiske facts. Bogen kan dog også læses som ren fornøjelseslæsning – også af nogle, som aldrig har hørt om, at Dannebrog skulle være faldet ned fra himlen ovre i Estland.”
- Lone Andersen, Kultunaut