Benni Bdker forfatter

ENDELIG MERE FANTASY

Og så skal jeg da forresten huske at fortælle, at der netop kommet et nyt bind af min fantasy-serie Sarin på gaden. Det er nummer tre, og den hedder Sarin i Tågebjergene.

sarin3-cover-blog.jpgHendes jagt på sine rigtige forældre har ført hende til et mystisk folk, der ikke kun vil hende det gode. Men som også giver hende et vigtigt spor. Der er gået alt for lang tid siden andet bind udkom, og det er ærgerligt. Forhåbentligt kommer de næste snart. Der er seks titler i alt i serien, så det varer nok lidt tid endnu, inden gåden finder sin opklaring.

Bibliotekerne er også glade for Sarin i Tågebjergene, så forhåbentlig kan den snart findes på et bibliotek i nærheden:

”Endnu en spændende bog i fantasy-serien om Sarin til børn fra 2. klasse, som nu må vente i spænding på fortsættelsen … Bogen føjer sig smukt til de to første bøger i serien med sit enkle sprog, spændende handling og samme fine layout … tro mod genren med sit eventyrlige univers, som på fornem vis bliver udvidet af illustratoren, hvis evne som tegneserietegner ikke fornægter sig.”

Husk forresten at der er stor tegneseriefestival i weekenden, komiks.dk. Det foregår i Vanløse, og man kan læse meget mere her. Jeg skal interviewe spanieren Juanjo Guarnido om lørdagen – det er ham, der laver den fede krimiserie Blacksad – og min helt Martin Kellerman om søndagen – det er ham, der laver verdens sejste stribeserie, Rocky.

7 Responses to “ENDELIG MERE FANTASY”

  1. Anne siger:

    Ja, endelig mere fantasi. Vore elever er rigtig glade for Sarin-serien. Og de kigger jo bag i bogen og ser, at der også er en Sarin i Nordheim, Sarin i Saltminen og Sarin og stjernetårnet, og de står på nakken af skolebibliotekaren for at høre, hvornår vi får de næste købt.
    Så altså: Fra forbrugersiden ville det være rigtig dejligt, om du arbejdede på den måde, at en igangværende serie blev fortsat, inden du kastede dig over tre nye serier.
    ps. Hvornår kan vi forvente nr. 4 i Sarin-serien?

  2. Benni Bødker siger:

    Hej Anne
    Godt at høre, at eleverne kan lide bøgerne! Det er desværre sådan, at en forfatter ikke altid selv kan styre den slags. Den er mange involverede i en bogudgivelse ud over mig – ikke mindst forlag og tegner. Så serien om Sarin skrev jeg såmænd færdig for snart halvandet år siden, og jeg er død ærgerlig over, at de resterende bind ikke er udkommet endnu. Der skal helst ikke gå mere end et halvt år mellem hvert bind i en serie! Men forlaget har lovet at oppe sig. Jeg har set Christian Højgaards skitser til tegningerne i bind fire, og de ser virkelig seje ud! Den skulle forhåbentlig udkomme i løbet af efteråret, og så de to sidste bind til næste år. Og nej, jeg røber ikke, hvad det hele ender med!
    Mvh
    Benni

  3. Birgitte siger:

    Hej Benni
    Min datter der går i 2. klasse har netop slugt de 3 første Sarin bøger, og er meget begejstret for dem. Så vi håber også på at nr. 4 kommer snart.
    Mvh. Birgitte

  4. Benni Bødker siger:

    Hej Birgitte
    Det er jeg rigtig glad for at høre! Tegneren er i fuld gang. Jeg har set hans skitser til nr. 4, og de er rigtig flotte. Lige nu er han ved at tegne dem færdig, og så skulle der forhåbentlig ikke gå så lang tid. Vi håber meget på, at de resterende tre bind alle udkommer inden for det næste år, så der ikke kommer til at gå så lang tid som mellem de første bind i serien!
    Mvh
    Benni

  5. Guro siger:

    Hei,

    Min sønn har nettopp begynt å lese Sarin serien, og vi syntes den er veldig spennende! Vi gleder oss til og venter spennt på fortsettelsen!

    Mvh,
    Kenneth og Guro

  6. Benni Bødker siger:

    Hej Kenneth og Guro
    Det er godt at høre fra Norge! Sarin bind 4 er på dansk ved at blive trykt netop nu, så jeg tror, at fjerde bind udkommer i Norge i starten af det nye år. Og så udkommer min vampyr-serie Nattas Barn også på norsk i november på forlaget http://www.mangschou.no, så der skulle også være noget at glæde sig til i mellemtiden!
    Mvh
    Benni

  7. Louise og Inger siger:

    Hej Benni

    Jeg hedder Louise og går i 3. klasse på Brattingsborgskolen. Jeg er rigtig glad for at læse Sarin-bøgerne. Jeg glæder mig også til at læse nummer 4.
    Venlig hilsen
    Louise og Inger

Leave a Reply

Benni Bdker forfatter
Illustration: Thomas Thorhauge