Benni Bdker forfatter

FRA NØRREBRO TIL BESÆTTELSE

Så er der et par nye letlæsningsbøger på gaden, som snart skulle ramme bibliotekerne rundt omkring.

Den første er egentlig en rigtig gammel sag, som jeg fik ideen til under et ophold på Færøerne for nogle år siden. Ikke at den har noget med de tågede øer i nord at gøre. Historien hedder Luftalarm, og den er faktisk en art alternativ kapitel fra min roman Besættelse. Den foregår nemlig under den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig og handler om to drenge, der skal hjælpe en tysk pilot.

Bibliotekernes lektørudtalelse kalder den ”en spændende, realistisk og velskrevet fortælling om både det daglige liv og de ekstraordinære begivenheder, som danske børn kunne komme ud for under krigen”, og det kan jeg jo ikke være uenig i!

Den anden historie er noget mere aktuel. Den handler også om et par drenge, der pludselig er i stor fare. Denne gang er det dog deres egen skyld! Historien i Vidnet er nemlig inspireret af de seneste års optøjer på Nørrebro i København og handler om bål og brand i gaden.

”Spændende fortalt og hurtigt læst. Egenskaber, der appellerer til læsere, der ikke magter de tykke romaner … vedkommende læsning for målgruppen,” står der i bibliotekernes lektørudtalelse.

Leave a Reply

Benni Bdker forfatter
Illustration: Thomas Thorhauge