Så er årets børnebogsmesse i Bologna overstået. Det er sådan et sted, hvor forlag fra hele verden mødes og køber og sælger børnebøger til oversættelse. Et supermarked fyldt med fantastiske historier fra alle egne af kloden! Det kunne være fantastisk at opleve messen engang, men i mellemtiden kan man nyde tegneren Jan Kjærs reportage derfra her.
Som optakt til messen blev Nattens Børn for øvrigt solgt til et svensk forlag. De regner med at udgive alle fire bøger allerede i år! Flere andre lande er også interesserede i at oversætte serien, så forhåbentlig mere om det senere!


