Benni Bdker forfatter

KIMURA ER LANDET

Kimura - Sværdets vejSå er min nye serie Kimura på gaden – skrevet til alle, der elsker at sluge en god manga!

Japanske tegneserier- og film kan et eller andet. Jeg ved ikke helt, hvad det skyldes, men jeg er i hvert fald ret vild med dem. Måske er det noget med tempoet. Det er altid en hæsblæsende oplevelse, selv om der alligevel er plads til historier og personer midt i det hele. Og så tror jeg også, det har noget at gøre med deres fascination af kamp. Hele dynen fra østlig kampsport og til de gamle samuraier med deres ære og stolthed.

Under alle omstændigheder har jeg rystet alle disse ting sammen, og resultatet er blevet serien Kimura, hvis to første bind netop er udkommet. Jeg tror, de godt kunne gå hen og få mange læsere – i hvert fald blev serien også solgt til udgivelse i Sverige, allerede inden bøgerne var trykt. Jeg har planlagt otte bind, og oplægget til serien ser sådan ud:

”Efter den store krig ligger alt i ruiner. Maskiner og computere er ødelagte. Ud af asken rejser nye konger og krigsherrer sig. Alle kæmper de om magten. Kun den udvalgte kan forhindre rædslerne i at begynde på ny. Men han er bare en helt almindelig dreng, der ikke kender sin skæbne … ”

Tegneren Simon Bukhave har knoklet det sidste år med at lave de mange farvetegninger til bøgerne. Han ser træt ud, hver gang jeg ser ham, men resultatet er fandeme også blevet flot.

Leave a Reply

Benni Bdker forfatter
Illustration: Thomas Thorhauge