I den anden historie om Janina, der har specielle evner for det overnaturlige, foregår historien hjemme i København. Men det bliver den ikke mindre uhyggelig af!
Janinas mor skal arbejde på Rosenborg Slot, og Janina får lov at komme med. Hun opdager dog snart, at der både er spøgelser i voldgraven, poltergejster i stuerne og en clairvoant dame, der tror at hun kan få alle gengangere til at forsvinde.
Og som om det ikke er nok, bliver kronjuvelerne også stjålet, og politiet tror, Janinas mor er tyven!
”Benni Bødker er en meget populær børnebogsforfatter, og disse to gysere lever fuldt op til forventningerne fra hans øvrige værker … To gode gysere fulde af spænding, fart og gys. Bøgerne appellerer både til gyserfreaks og Benni Bødker-fans.”
- Henrik Munch Jørgensen, DBC
Udkom 2007 i serien Junior Dingo. Omslag Jon Ranheimsæter. 93 sider
