Benni Bdker forfatter

STEM PÅ EN UDØD TIL ORLA-PRISEN!

Så er det nu der skal stemmes!

De nominerede bøger til årets Orla-pris er offentliggjort, og Nattens Børn er selvfølgelig med. Så skynd dig ind på DRs hjemmeside og afgiv en stemme og point for første bind, Vampyrfesten. Der er også uddrag af bogen, og man kan få læst første kapitel højt.

Af en eller anden grund er Vampyrfesten med i kategorien ”bedste ungdomsroman”. Det giver ærlig talt ikke nogen mening, for selv om den vist kan læses af de fleste aldersklasser (yngste og ældste læser jeg indtil nu har hørt fra er henholdvis 7 og 85 år!) er det en børnebog. Det gavner næppe bogens chancer for at vinde, at den er med i den forkerte kategori. Men pyt, det er fedt overhovedet at blive nomineret, og jeg er i fornemt selskab med bl.a. Josefine Ottesen, Bent Haller og Dennis Jürgensen.


Orla-prisen bliver arrangeret af DR og går ud på, at årets ti bedst sælgende bøger inden for kategorierne billedbog, børnebog, tegneserie og ungdomsroman bliver nomineret til prisen. Hele april kan man så stemme på bøgerne på internet. De tre i hver kategori, som får flest stemmer, går videre til en finale.

Sidste år var min ungdomsroman Besættelse med i finalen, der blev sendt direkte i tv. Josefine Ottesen vandt fuldt fortjent. Det kunne hun såmænd også godt gå hen og gøre i år!

2 Responses to “STEM PÅ EN UDØD TIL ORLA-PRISEN!”

  1. Marie siger:

    Jeg har allerede været inde og stemme på Vampyrfesten. Men skal der ikke være en bonus for alle os læsere? Sådan noget med, at hvis vi er rigtig mange der stemmer, så den vinder, så lover du at lave en 5’er. Og måske endda en 6’er? Det tror jeg, at vi er rigtig mange, der ville blive glade for! Det er som om at vampyrerne stadig sniger sig rundt omme i baghovedet. Skal de ikke snart udryddes en gang for alle?

  2. Zenia siger:

    Hej Benni
    Ved du hvad, min erfaring er heldigvis at ungerne er helt ligeglade med kategorien – de går i dem alle sammen og stemmer på det de kan lide – uanset.
    Men når det er sagt, ser jeg ikke noget system i hvad man har ment der er for unge eller børn. F.eks. Josefine Ottesen, Lene Kaaberbøl og Lars Henrik Olsen. De kunne lige så godt have været i ungdomsbøger som du kan. Men måske har de tænkt; UHA – vampyrer – det er lige godt lidt farligt og for unge:)

    Held og Lykke!

Leave a Reply

Benni Bdker forfatter
Illustration: Thomas Thorhauge