Antologien rummer tolv danske kriminalnoveller fra 1856 og frem til i dag. Den er beregnet til undervisning i folkeskolens ældste klasser og gymnasiet, men kan også bare læses for sjov, hvis man interesserer sig for kriminalhistorier. Imellem de enkelte historier er der kapitler, der beskriver kriminallitteraturens historie.
”Hvis man har interesse for dansk kriminallitteratur og ønsker at kombinere det nyttige – i form af overblik og mange facts – med det fornøjelige – i form af en række velvalgte og vidtspændende kriminoveller – er Benni Bødkers antologi På kant med loven sagen.”
- Peter Dürrfeld, Information
Udkom 2003. 180 sider.
