Kirstine bliver tvunget med på kongens korstog. Flåden er den største nogen sinde, og forude venter hårde kampe mod de blodtørstige hedninge.
Med på den lange rejse østpå er også den mystiske korsridder Albrekt. Kirstine opdager snart, at han er på sporet af en fantastisk skat, og den vil hun også have fingre i. Men der er fjender overalt, og hun kan ikke stole på andre end sig selv.
Heldigvis er hun bedre til at håndtere et sværd end de fleste piger ...
Køb bogen her.
Udgivet 2009 af Gyldendal.
”Bogen kan læses af både drenge og piger i 12-16-årsalderen. Interesse for Danmarks og Nordens historie er en fordel, men den er så elementært spændende, at den også er ren lystlæsning … Fortællingen er baseret på historiske facts og er levende og troværdig. Lugte og synsindtryk er beskrevet så sanseligt, at læseren føler sig hensat til fangehul og slagmark. Som altid er Benni Bødkers sprog flot … velskrevet historisk roman om en dramatisk periode i Danmarks historie. Sagnet om hvordan Dannebrog faldt ned fra himlen, sandt eller usandt, styrker autenticiteten.”
- Ulla Møller, DBC