Mordbrand

'}}

Anders overværer en sen nat en brand, hvor en flygtning omkommer. Det går hurtigt op for ham, at han hellere skulle have skyndt sig væk …

Andrea har sin første sag som kriminalbetjent. Hun har en mistanke om, hvem der står bag mordbranden, men ingen tror hende …

Mens Anders bliver truet til tavshed og må klare sig selv, sætter Andrea alt ind på at opklare sagen – men det er lige ved at gå galt. Helt galt.

Køb bogen her.

Udgivet 2007 af Gyldendal.

Bag om bogen

”Krimien er for de 12-15-årige, og de vil sluge den … en veldrejet, spændingsfyldt krimi, der også har blik for nogle af nutidens problemer … Kompositionen gør, at spændingen hele tiden er intens. Sproget er varieret og ligetil … Den spændingsfyldte, veldrejede krimi holder læseren fast. Den giver et godt indtryk af Anders og Andrea, de miljøer de færdes i, og de dilemmaer, de stilles overfor.”
- Else Lerche, DBC

AnmeldelseR

ANMELDELSER ”Et eksempel på en af de populære politiromaner – bare for unge … Plottet er spændende og relevant, og aktuelle problemstillinger som asylcentre, flygtninge og nynazister danner ramme om et krimiplot, hvor tingene ikke altid er, som de ser ud til … Ud over krimihistorien har forfatteren fået mange beskrivelser af de fristelser med, der lurer på at gøre et ungdomsliv såvel farligt og besværligt som dejligt og spændende. Der er hæleri, småkriminalitet, overfald, stoffer, alkohol, pubertet, forældreforhold, frigørelse, kærlighed og venskab. Forfatteren kender de unges liv.” - Solveig Andersen, Folkeskolen ”Benni Bødkers krimi tager fat i aktuelle problemstillinger og løser dem med blik for realiteterne og uden hensyntagen til politisk korrekthed. Det er en socialrealistisk krimi, hvor tilfældighederne kommer til at bestemme forløbet, og det er på mange måder et godt projekt. Hverken Anders eller Andrea er særlig heltemodige, men de er troværdige skikkelser, som man får sympati for. Man følger forløbet fra henholdvis Anders og Andreas synsvinkel. De er begge outsidere i forhold til deres miljø, og det forøger den spændingseffekt, der ligger i at se de samme begivenheder fra henholdsvis det kriminelle miljø og politiets side.” - Karin Esmann Knudsen, Berlingske Tidende “Den cocktail, som forfatteren Benni Bødker har blandet og fyldt på sin nye ungdomskrimi, må kunne indfri en hel del af de forventninger, målgruppen formentlig har til spændende læsning … Dobbeltskildringen af begivenhederne er konsekvent gennemført og øger både romanens spænding og realisme. Mordbrand er ikke den værste bog at få fat i, hvis der skal læses i ungdomshybelen i efterårsferien.” - K. E. Watz, Lolland-Falsters Folketidende

Illustration: Thomas Thorhauge