Mine første vampyrhistorier lavede jeg allerede i skolen i samarbejde med en kammerat. Som regel var det tegneserier om Dracula, der kom galt af sted sammen med sin medhjælper Igon. Vampyrgreven bryder fx desperat af sult ind i en blodbank, men ender med at være for beruset til at finde hjem, fordi han har drukket blod fra en alkoholiker! Historierne opstod sikkert, fordi vi havde set for mange gamle sort/hvide gyserfilm synkroniseret til tysk i fjernsynet. Vi skrev også vores egne fortsættelser, når der ikke var flere bind i de serier, vi godt kunne lide at læse, fx De tre detektiver og de slimede fodspor!
Min første roman hedder Helvedesmaskinen. Den er noget af det sjoveste, jeg har prøvet at skrive, fordi det var første gang, jeg skulle prøve at holde så mange bolde i luften som sådan en stor roman kræver. Jeg var begyndt at arbejde som redaktør på forlaget Gyldendal, så jeg var godt nervøs, da bogen skulle udkomme. Heldigvis fik den fremragende anmeldelser og blev bl.a. i avisen Politiken udnævnt til at være en af årets bedste børnebøger. Der er også uddrag af romanen i en undervisningsbog om kriminallitteratur for børn, som hedder Kriminelle fortællinger.
Min anden roman hedder Besættelse og bliver brugt meget ude omkring i skolerne, når der skal undervises i 2. Verdenskrig. Det bedste var dog, at den også blev nomineret til Orla-prisen som årets bedste ungdomsroman. Næsten 70.000 børn stemte på deres favoritter, så Besættelse havnede som en af de tre bedste, der blev præsenteret i TV. Det er utrolig sjovt, at det for en gangs skyld er læserne, der bedømmer bøgerne, i stedet for voksne formidlere og anmeldere!
Seneste er jeg vendt tilbage til vampyrgenren med serien om Nattens Børn, der er fuld af kirkegårde, lig og mærkværdige natlige begivenheder. Jeg holder meget af historier, der forholder sig til en genre. Ikke fordi en historie skal leve op til læserens forventninger på forhånd, men det er sjovt at kunne lege med de elementer, vi alle kender så godt fra film og bøger. Selvfølgelig er der også elementer af mit eget liv i alt, hvad jeg skriver, men det er som regel godt gemt!
I forbindelse med udgivelsen af Nattens Børn blev jeg interviewet af Susanne Bjertrup i Politiken, hvor hun bl.a. skrev:
Hvorfor i alverden har denne mand skrevet en børnebogsserie om vampyrer?
”Vampyrer er fede. Det er et af de gode populærkulturelle udtryk, som kan bruges til hvad som helst”, siger han, da vi har slået os ned i arbejdsværelsets grønne plysmøbler.
Men hvorfor har du valgt at skrive for børn?
”Jeg kan godt lide plot og kulørte begivenheder og groteske optrin, og ‘for børn’ er et af de steder, hvor man kan tillade sig at skrive den slags. Det er ikke særligt fremherskende i den almindelige voksenlitteratur. Kan du f.eks. pege på de sidste 50 års store danske vampyrforfatter? Der er måske Dennis Jürgensen, men igen: Det er jo også for børn”.
Hele interviewet kan læses i Politiken 20. maj 2006.
Hvis du har kommentarer eller spørgsmål om mine bøger, så kontakt mig endelig. Det gælder også, hvis det drejer sig om foredrag eller skolebesøg:
Benni.Bodker [snabela] jubii.dk.